Creative Director

–  Vær med til at forme det kreative og visuelle fundament for et af Danmarks hurtigst voksende D2C brands!


📍 Arbejdssted: Nørrebro, København
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Elsker du at skabe stærke visuelle universer og brandfortællinger, som ikke bare ser godt ud, men også driver vækst? Kan du tænke strategisk og kreativt på én gang – og er du typen, der kan sætte retningen for både brandidentitet, content og storytelling? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Omhu CPH har vi med vores TEDDY-sofa taget sociale medier (og mange stuer!) med storm – men nu er vi klar til at løfte vores brand til næste niveau. Derfor søger vi en Creative Director, der kan sætte den kreative strategi og sikre, at vores visuelle identitet, tone-of-voice og fortælling er lige så gennemført og ikonisk som vores produkter.


Hvem er vi?

OMHU er et dansk designstudio med internationale ambitioner. Vi designer og sælger moderne, funktionelle møbler med personlighed – direkte til forbrugeren. Vores TEDDY-sofa er gået viralt i lande som Danmark, Frankrig, Schweiz, Spanien og USA, og vi er i fuld gang med at skalere yderligere. Vi er digitalt funderet, drevet af e-commerce, performance marketing, influencer-samarbejder og content i verdensklasse.


Hvem leder vi efter?

Vi søger en kreativ og strategisk kapacitet, der:

  • Har 5+ års erfaring med kreativ ledelse, brandstrategi og visuel kommunikation – gerne fra agency-side, fashion, livsstil eller e-commerce.

  • Har en stærk forståelse for både æstetik og strategi – du er ikke kun visuelt dygtig, men ved også, hvordan godt design og klar storytelling driver resultater.

  • Har erfaring med udvikling og implementering af brandstrategier – inkl. tone-of-voice, brand values, mission og vision. Gerne for samme brand, over mange år.

  • Kan lede kreative projekter – lige fra konceptudvikling af kampagner og fotoshoots til videreudvikling af vores visuelle identitet og content pillars.

  • Forstår hvordan man bygger et brand univers, som både skaber følelser og konverterer.

  • Har erfaring med content-strategi, og hvordan man bygger en rød tråd på tværs af platforme, kanaler og formater.

  • Er vant til at samarbejde med fotografer, videofolk, freelancere og andre kreative – og har måske selv en baggrund indenfor art direction, branding eller grafisk design.

  • Er proaktiv, struktureret og god til at lede både mennesker og processer.


Hvad skal du lave?

Som Creative Director hos Omhu får du ansvaret for at:

  • Sætte den overordnede kreative og strategiske retning for OMHU som brand.

  • Udvikle og drive vores brandstrategi, herunder brand values, vision, mission og visuel identitet – i tæt samarbejde med ledelsen og evt. relevante freelancere.

  • Udvikle og eksekvere kreative koncepter til kampagner, photoshoots og storytelling – og sikre, at alt kreativt output lever op til vores ambitioner.

  • Definere og forfine vores tone-of-voice og brand narrative, så vi kommunikerer stærkt og konsistent på tværs af touchpoints.

  • Lede og facilitere arbejdet med vores content pillars og udvikle en struktureret content strategi, der balancerer brandopbygning og performance.

  • Sikre, at vores CVI (visual identity) kontinuerligt udvikles og opdateres, så vi fremstår relevante, genkendelige og differentierede.

  • Sparre med marketing- og performance-teams og være en kreativ drivkraft i hele organisationen.


 

Hvad tilbyder vi?

Hos OMHU får du en unik mulighed for at sætte dit aftryk på et internationalt brand i vækst – både kreativt og strategisk. Vi tilbyder:

  • En central nøgleposition med stort ansvar og stor kreativ frihed.

  • Tæt samarbejde med erfarne marketing- og brandprofiler, som brænder for at bygge noget nyt og anderledes.

  • Konkurrencedygtig løn, pensionsordning og sundhedsforsikring.

  • Lækker frokostordning fra Dabba, sociale arrangementer og en hverdag i inspirerende rammer på vores kontor i København.

  • Mulighed for at arbejde med nogle af de dygtigste kreative freelancere og bureauer i branchen.


Klar til at søge?

Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette profil.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Alexander Morabbi Wulsch direkte.

Vi glæder os til at høre fra dig! ✨